Prædiken-Anette Berg

Foto: TV ØST

Af Annette Berg

Indledende bøn
Du kærlighedens og nådens GUD, der gør store ting, der ikke kan udforskes, og undere, der ikke kan tælles.
Vær nær os denne stund, hvor vi er sammen om at lovsynge dit hellige navn.
I ord, toner, sang og bøn nærmer vi os dig, og åbner vort hjerte, så du Gud – himmelens kraft – kan røre os, og på ny indgyde os frimodighed.
Vi be´r for Vitus, og My, der skal døbes i dag. Vær vejleder og inspirér dem dagligt til at kunne se, hvordan du bæ´r med ganske nært, ganske konkret, også i deres liv.
En sand Gud….

DÅBSTALE
Før dåben
Nu skal vi have barnedåb… lille Vitus skal døbes, og det er storesøster Louise, der skal bære ham.
Efter gudstjenesten – når I alle sammen er gået - skal My døbes, men du kan godt gå selv, My – du
skal ikke bæres.. du fylder 18 år om 14 dage.
Uanset om vi kan selv eller ej… så betyder dåben det samme … som vi skal synge det efter
prædikenen i salme 854 ALTING BEGYNDTE JO ET STED … som står i den grønne salmebog
LYSETS UTÅLMODIGHED… i den salme, der står der:
I JORDANSFLODEN STRIDE STRØM
BLEV JESUS DØBT SOM KONGESØN,
OG ET MED SKABERGLÆDE. //
OG GUD UDRÅBTE: KÆRLIGHED OG KÆRTEGN ! OG LOD EVIGHED
STÅ FREM AF DÅBENS VÆDE.
Ja, evigheden bli´r i dåben lagt i vores hjerte… Gud er indpodet i os allerede fra skabelsens spæde
begyndelse… (da vi er skabt i Guds billede), men i dåben siges det med navns nævnelse, så ingen
nogen sinde skal tvivle på, at det er sandheden om vores liv… I AL EVIGHED HØRER DU GUD
TIL, DU LILLE MENNESKEBARN.. om du er 3 ½ måned som lille Vitus eller 17 år som My
eller 47 år … 83 år … 102 år.
Dåb
Musiksolo (flygel): Nick Cave: ”Into my arms”
Dåbstale efter dåben
KOM TIL MIG ALLE I SOM ER TRÆTTE OG BÆR´ PÅ TUNGE BYRDER … siger Jesus et
sted… og hvor er det dog nogle af de mest slidstærke ord i verden !!!!!
KOM TIL MIG ALLE I SOM ER TRÆTTE OG BÆR PÅ TUNGE BYRDER – OG JEG SKAL
GIVE JER HVILE.
Der kan være slidsomme dage i hobetal… dage, der kræver os… i al vores ihærdighed kan vi blive
nok så trætte, og slidte, af at bruge de talenter, og de evner, der nu engang er givet os i gave.
INTO MY ARMS… KOM I MINE ARME … lyder kærlighedsopfordringen fra højeste sted uden ophør.
Og netop den opfordring, og de ord, skal I fortælle jeres lille Vitus igen og igen og igen – dels med ord – men nok så meget med kærtegn, og nogle arme, der holder om.
Hvis det sker, at I forældre dør inden han selv bli´r stor - så er det jer faddere, der som de egtl. ansvarlige skal drage omsorg for, at han bli´r vejledt, hjulpet, støttet.
Til lykke med dåbens gave, og opgave – til jer, og til os alle.
Salme 41 – vers 7 + 8
Kort prædiken
Hele gudstjenesten er i dag tænkt som en LANG PRÆDIKEN … lige fra de indledende ord i bøn … via dåben … dåbstale … prædiken... nadveren… afrundende med velsignelsens ord, der gennemstråler vores liv med lys og kraft fra højeste sted… og til sidst et TAK som udgangsbøn.
I PRÆSTENS LEKTIE skulle jeg i TV2 ØST i torsdags give mit besyv mht., hvad dagens prædiken i dag skulle indeholde.. hvor fokus ville være… og fokus bli´r i dag slået rigtig smukt an i de ord, der før lød fra alteret, fra Jobs bog:

GUD GØR STORE TING, DER IKKE KAN UDFORSKES, OG UNDERE, DER IKKE KAN TÆLLES.
Vi kan godt bruge et helt langt liv på at udforske og grunde over livets finurlige kringelkrogede veje, og vi kan ad tankens vej nå indsigter, som der også er skrevet tykke bøger om.
MEN INGEN BOG SOM HJERTETS BOG.
INGEN VEJ = SOM DEN VEJ, DER MED HJERTETS FRIMODIGHED KASTER SIG UD I LIVET, OG GI´R SIG I GANG MED AT BRUGE DE TALENTER, vi nu engang har FÅET… - som tjeneren, der straks får sine talenter til at yngle og formere sig.
Lige nu er der olympiade i Sotji… og talenterne konkurreres der om på alle mulige måder – med blod, sved, og tårer.
Når talenter avler hjertets taknemmelighed…. så er der fest på alle niveauer… også i himlen.
Jo mere vi selv deler rundhåndet ud af vores engagement… vores medvirken… deltagelse… investering … jo mere åbner mulighederne sig som ringe i vandet.
Det er altid det nemmeste at holde på sit. Grave det ned i jorden, så det ikke lider overlast… jeg passer på mig og mit… og gemmer mig bag alle mine gøremål, eller i min stue…. men der er der en fare for, at livet går ren og bli´r mindre og mindre og mindre… vil bibelens ord gerne minde os om i dag; ikke at det nødvendigvis sker, men faren er der…
Himlens og jordens skaber vil FRUGTBARHED med sit skaberværk, tror jeg, på alle livets områder.
Det er nemmest at være FRYGTSOM. Det er vi mennesker ret gode til. Erfaringerne viser os jo, at det så nemt går skævt… eller galt, eller helt anderledes end vi havde tænkt el. ønsket os.
Det er så nemt at gi´ næring til bekymringerne…. realiteterne…. den umiddelbare virkelighed.
Men det er så viseligt indrettet, at hver evig eneste dag – hver time – hvert minut – har to håndtag: FRYGTENS HÅNDTAG
FRIMODIGHEDENS HÅNDTAG …
(eller som jeg sagde i TV 2 ØST: TROENS/TILLIDENS håndtag).
Når HERREMANDEN be´r sine tjenere om at passe på sin formue… så er det os mennesker, der til alle tider er dem, der må forvalte livets aller dejligste rigdomme… - kærligheden og alle velsignelserne os mennesker imellem og i vores verden … som vi kvit og frit har fået givet FROM ABOVE. Det er dem, vi skal bruge al vores energi på at få til at yngle … blive talrige.
GUD GØR STORE TING, DER IKKE KAN UDFORSKES, OG UNDERE, DER IKKE KAN TÆLLES.
Vi har en HERRE, og MESTER, og SKABER … der er alt andet end streng og hård.
Vi skal virkelig være påpasselige med IKKE at la´ det være frygtens/bekymringens stemme, der styrer vores liv. Den er ikke frugtbar for nogen… og da slet ikke vore omgivelser, hvis det er det destruktive håndtag, vi vælger at gribe fat i.
De dage, hvor vi er martret af det, der suger glæden eller frimodigheden ud af os… de dage findes … og nogen af jer vil sige… dem er der flest af.
Du skal vide, at de dage er der som kærligheds vejvisere… de er vejskiltet, der skal få dig til at stoppe op, og på ny vælge din retning… vil du fortsætte af den vej eller vælger du at skifte kurs ?
Arme, der holder om… kærtegn… omsorg… bøn og forbøn … alt sammen er det ÅBNINGER i en god retning, der sætter himmelens kraft i stand til at røre os, og nå vores slidsomme sind…. så vi sparer tid og besværligheder på vores vej.
De betroede talenter … de er indpodet i os…i hver eneste af os…. kærlighedens små og store mirakler, der bor i os…. jo mere vi slider på dem jo bedre !
De skal ikke graves ned eller skjules !
Heller ikke de talenter, du kvit og frit har fået dumpende ned i din turban … og som du kommer i berøring med via dit hjerte !
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud … Far, Søn og Helligånd.
Nu og i evighedernes evighed.
Amen
Afsluttende bøn
Du kærlighedens og nådens GUD, der gør store ting, der ikke kan udforskes, og undere, der ikke kan tælles.
Når frygtens håndtag synes lige for, da vend vort blik mod frimodigheden!
Indgyd os nyt mod. Indgyd os gåpåmod… rigdomme … og hjerter, der danser.
Så vi har overskud og ødselhed og velsignelse at dele rundhåndet ud af.
Tak, du livets skaber… din vilje ske, Gud
- fra evighed…og til evighed !
Meddelelser

 

 

 

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App