Polsk mand får bøde for hærværk til tusinder af kroner

Det lykkedes mandag politiet at anholde en 35-årig polsk mand for det hærværk, der blev begået mod toiletbygninger på Nysted Havn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En polsk mand blev mandag anholdt for at have begået hærværk mod toiletbygningerne på Nysted Havn på Lolland.

- Vi anholdt ham umiddelbart efter, det var sket - blandt andet ved hjælp af overvågning, lyder det fra lokalpolitiet i Nykøbing Falster.

Den 35-årige polak fik en bøde på 1500 kroner og blev så løsladt igen, og den afslutning på sagen skurrer i havnefoged Svend Erik Haubergs ører, der mandag fortalte, at skaderne beløvber sig til omkring 50.000-75.000 kroner.

- Det er der jo ingen, der kan være tilfredse med. Det lyder meget forkert, siger han, da TV ØST fortæller ham om bødestraffen.

Overvejer erstatningssag

Han tilføjer, at folkene på rådhuset tirsdag holder møde om reparationerne, og så kan det være, at de også skal se på en erstatningssag.

- Hvis der er mulighed for at rejse erstatning, så gør vi det, men det må vi have fundet ud af, siger havnefogeden.

Der blev blandt andet tændt bål inde i bygningerne, og så blev pulverslukkere tømt på toiletterne. Derfor har bygningerne været lukket for offentligheden lige siden.


Nyhedsoverblik