Politiet undersøger bilbrand

01:23

En bil gik sent tirsdag aften i brand på Egernsundvej ved Motalavej-kvarteret i Korsør. Lokalpolitiet i Slagelse undersøger nu omstændighederne.

Brandvæsenet måtte tirsdag aften klokken 23:09 rykke ud til en bil i brand på Egernsundvej ved Motalavej-kvarteret i Korsør.

Bilen er af mærket Chevrolet Spark, og lokalpolitiet i Slagelse er i øjeblikket i gang med de tekniske undersøgelser for at finde ud af, om branden er påsat.

Politiet er også i gang med at indsamle oplysninger fra beboerne:     

- Vi foretager i øjeblikket forhør i området for at finde ud af, om der er nogen, der har set noget mistænkeligt. Indtil videre kan vi ikke sige mere, fortæller politikommissær Kurt G. Nielsen fra lokalpolitiet i Slagelse.

Motalavej-kvarteret er et område i Slagelse Kommune, der figurerer på Ghettolisten 2015, der netop er blevet offentliggjort.

Der har tidligere været påsatte brande og anden hærværk i området, men Slagelse Lokalpoliti oplyser, at kvarteret i den seneste tid ellers har været roligere end normalt.    

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App