Politiet fik tirsdag klokken 16.24 en anmeldelse fra Bilka på Idagårdsvej i Slagelse om, at personalet havde tilbageholdt en ganske ung butikstyv.
En medarbejder havde set en syvårig pige fra Slagelse stikke en pose bland-selv slik i tasken.
Derefter gik pigen ud af forretningen, men blev altså indhentet af medarbejderen.
Politiet kørte pigen hjem, og de sociale myndigheder er underrettet om sagen.