I håb om at komme på sporet af de to personer, som søndag aften begik røveri mod Lidl på Motalavej i Korsør, offentliggør politiet nu overvågningsbilleder fra butikken.
Omkring klokken 21 kom de to personer ind i forretningen og truede personalet med knive. De to mænd var begge maskerede, og derfor har politiet ikke mange informationer om dem. Har du oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på telefon 114.
De to røvere beskrives som:
Den første mand
- Cirka 180 centimeter høj
- Spinkel af bygning
- Talte engelsk, men det virkede påtaget
- Iført sort hue. Havde tynd maske over ansigtet, som han kunne se igennem
- Bar rød vinterjakke, muligvis af mærket North Face
- Bar sorte bukser og sko
- Havde en plasticpose
- Truede med en ca. 20 centimeter lang kniv med træskæfte
Den anden mand
- 180 centimeter høj
- Sort maskering over underansigtet
- Bar sort vinterjakke med et hvidt bogstav – et stort N.
- Bar sorte bukser med hvid stribe, muligvis af mærket Adidas
- Bar hvide sko.
- Medbragte kniv