Politiet holder øje med valgstederne

Politiet vil følge valget torsdag helt som normalt. Der er ikke særligt forhøjet beredskab i forbindelse med valget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Du skal ikke være nervøs, hvis du ser en politibil ved dit lokale valgsted, når du skal stemme torsdag.

Politiet følger nemlig rutinemæssigt valget – helt som normalt.

Det oplyser Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.

- Vi plejer at køre forbi og besøge valgstederne. Her vil vi hilse på nogle af de tilforordnede, og hører hvordan det går. Det er jo helt udramatisk, siger han.

Han oplyser, at politiet ikke har forhøjet beredskab i forhold til andre valg.

- Det er rutine, og helt normal procedure i forbindelse med valg og folkeafstemninger, siger han.


Nyhedsoverblik