Politiet efterlyser mand efter skænderi

Et skænderi mellem et ægtepar har tirsdag aften ført til, at en 45-årig mand er forvundet. Politiet efterlyser nu vidner, der har set ham eller hans bil.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet efterlyser tirsdag aften en 45-årig mand Øster-Ulslev på det sydøstlige Lolland. Manden forsvandt omkring klokken 19 fra sit hjem, hvor han og konen havde været oppe at skændes.

- Under skænderiet siger han noget i retning af, at han da også bare kan tage sit eget liv, og da vi ikke kan få fat på ham, efterlyser vi ham nu, siger Søren Østervig, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Onsdag formiddag klokken 10.25 meddeler politiet, at manden er fundet i god behold, og at han atter er i kontakt med sin familie.

Manden beskrives som:

  • 186 centimeter høj
  • Spinkel
  • Kort, brunt hår
  • Iført sort tøj
  • Han kører i en sort Mitsubishi Spacewagon med registreringsnummer RE91209

Nyhedsoverblik