Peberspray indviet i Vestsjælland

Foto: TV ØST

To døgn efter betjentene i politikredsen fik peberspray blev den brugt mod en borger.

En 41-årig mand fra Gørlev har fået den tvivlsomme ære at være den første blandt samtlige indbyggere i Midt- og Vestsjællands Politikreds til at stifte nærgående bekendtskab med politiets nye våben: Pebersprayen, skriver Sjællandske.

Det skete kun to døgn efter at politikredsens folk blev udstyret med den lille sag i uniformsbæltet.

En bilist, der var endt i grøften, var ikke tilfreds med politiets tilsrtedeværelse, da han dukkede frem af grøften, blødende og beruset.

- Han gik truende frem mod politiet. Han blødte fra flere steder på hænderne og i ansigtet. Manden fortsatte sin truende adfærd, og blev derfor advaret om, at hvis han ikke dæmpede sig, ville han få med pebersprayen. Det blæste han på, så han blev blændet i øjnene, fortæller politiets informationsmedarbejder Carsten Andersen til Sjællandske.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App