Par har ventet fire år på at få besked om hus-salg

Foto: TV ØST

Hans Jørgen og Kirsten Rasmussen fra Vordingborg er trætte ventetid. For fire år sagde Banedanmark, at de vil købe deres hus. Siden har de intet hørt.

Hans Jørgen og Kirsten Rasmussen har boet i deres hus i Vordingborg siden 1991. Men for fire år siden blev de kaldt til møde af Banedanmark. Her fik de at vide, at deres hus skal eksproprieres. Togskinnerne i deres baghave skal nemlig opgraderes i forbindelse med Femern Bælt-projektet, og derfor skal de på et tidspunkt se sig om efter et nyt sted at bo.

Siden orienteringsmødet i januar 2011 har ægteparret intet hørt, og det kan de ikke forstå.

- Jeg synes, det er noget forbandet svineri for at sige det på dansk. Én ting er, at de skal bruge vores arealer, noget andet er, at vi ikke kan planlægge vores fremtid, fordi vi ikke får noget at vide, siger Hans Jørgen Rasmussen.

Ifølge Banedanmark er der ikke noget at gøre. Ifølge anlægschef hos Banedanmark, Klaus S. Rasmussen, kan de først give besked, når Folketinget har vedtaget den lov, der ligger til grund for eksproriering af ægteparrets hus.

- Det er klart, at det er lang tid at vente, men det tager lang tid at få gjort grundlaget til sådan et projekt her klar, siger Klaus S. Rasmussen.

Hvis anlægsloven bliver vedtaget i år, så regner Banedanmark med at alle berørte husejere får mere information i 2015.

02:25 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App