Par fejrer atombryllup

Foto: TV ØST

Holger og Ester Andersen fra Nørre Alslev fejrede tirsdag, at deres kærlighed til hinanden fylder 75 år.

Gammel kærlighed ruster aldrig. I hvert fald ikke hvis man spørger Holger og Ester Andersen fra Nørre Alslev på Falster, der i dag har atombryllup. Det er nemlig 75 år siden, de sagde ja til hinanden.  

- Vi har vel ikke kunnet undvære hinanden, tror jeg, siger Holger Andersen.

De blev gift i 1939, da Ester var 20 og Holger 23 år. Atombrudeparret har kendt hinanden det meste af deres liv.

De boede begge i Kværkeby og gik på samme folkeskole. Det var dog først, efter Holger havde været soldat, og Esters far inviterede Holger til at bo hos hendes familie, at parret fik øjnene op for hinanden.

- Vi frygter den dag, en af os bliver alene. For vi hjælper jo hinanden med alt. Det er vi nødt til, for ellers kan vi ikke klare os, siger Holger Andersen.

Atombrylluppet er blevet fejret med den tætteste familie i det hus, ægteparret boede i, før de flyttede i en ældrebolig.

For at det ikke skal være løgn, fejrer de også en anden mærkedag. Tirsdag er nemlig Holger Andersens 98 års fødselsdag samme dag, som de har atombryllup.

03:35 Luk video

 

Her kan du se hvor mange par, der i 2013 kunne fejre de forskellige mærkedage:

Kobberbryllup (12,5 år): 23.679 par

Sølvbryllup (25 år): 16.040 par

Guldbryllup (50 år): 11.496 par

Diamantbryllup (60 år): 2.712 par

Krondiamantbryllup (65 år): 721 par

Jernbryllup (70 år): 78 par

Atombryllup (75 år): 4 par

Kilde: Danmarks Statistik

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App