Pædofil drabsmand hentede børneporno under indespærring

En 41-årig udviklingshæmmet mand, der er i forvaring på Kofoedsminde i Rødby, er anklaget for at have skaffet sig adgang til børneporno.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Han er udviklingshæmmet og pædofil – og er straffet for voldtægtsforsøg og drab af en fireårig pige. Han sidder nu som led i en forvaringsdom på et sikret afsnit på institutionen Kofoedsminde i Rødby.

Nu har den 41-årige mand igen overtrådt loven ved at skaffe sig adgang til børneporno under sin forvaring.

Det skriver Ekstra Bladet.

Den 41-årige mand skal torsdag for retten i sagen i sagen.

Da manden i princippet allerede har en tidsubestemt straf, og er vurderet til at være udviklingshæmmet, så vil den største konsekvens for manden være, at han fradømmes retten til at gå på internettet.

Det er muligt som følge af en lovændring i 2013, der blev gennemført efter en anden beboer på Kofoedsminde hentede børneporno under en forvaringsdom.

Kofoedsminde er et behandlingssted efter serviceloven, da sindssyge patienter ikke skal sidde i almindelige fængsler.


Nyhedsoverblik