Overlevende børn i bedring

De seneste meldinger fra Rigshospitalet lyder på, at de to overlevende børn fra en voldsom ulykke ved Haslev i fredags er uden for umiddelbar livsfare.

Der er godt nyt fra Rigshospitalet angående de to overlevende børn på henholdsvis syv og ni år fra den tragiske ulykke på Køgevej i Haslev i fredags. Ifølge Sjællandske er de i bedring, og lægerne vurderer, at de skulle komme sig over uden fysiske mén.

Hele familien på fem var med i bilen, da de under en overhaling af en parkeret bil stødte frontalt ind i en modkørende. Faderen døde senere af sine kvæstelser på Køge Sygehus, og lørdag døde det yngste barn på fire år på Rigshospitalet.

Moderen slap stort set fra ulykken uden skader, men opholder sig også på Rigshospitalet for at være sammen med sine to børn.

Den 47-årige mand fra Haslev, som kørte den anden bil, kom kun lettere til skade.     

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App