Overfald på 19-årig: Ingen henvendelser til politiet

Foto: TV ØST

På trods af over 5000 delinger af en efterlysning af gerningsmanden, så har politiet ikke modtaget en eneste henvendelse i sagen om overfald på 19-årig kvinde.

5887 - så mange gange er Helene-Maria Jørgensens efterlysning af gerningsmanden til hendes overfald i skrivende stund blevet delt på Facebook.

Alligevel har politiet ikke fået mere at arbejde med i deres efterforskning. De har nemlig ikke modtaget en eneste henvendelse i sagen.

Den 19-årige Helene-Maria Jørgensen blev overfaldet kort efter midnat den 15. januar, da hun var ved at gå tur ved skolen i Store Merløse.

Gerningsmanden slog og sparkede hende flere gange, hvilket især gav hende tydelige skrammer i ansigtet. På sin Facebook-profil delte hun et billede af sig selv og sine skader sammen med en efterlysning af gerningsmanden. Men på trods af den flittige deling, så er politiet altså ikke kommet nærmere en opklaring.

De opfordrer derfor igen personer, der kan have information i sagen om at henvende sig.

- Selvom man måske ikke er sikker på om de oplysninger, man sidder inde med, kan bruges, så lad os kigge på dem. Så skal vi nok vurdere, om det er noget, der kan være med til at få puslespillet til at gå op. Vi vil hellere få et opkald for meget end et for lidt, siger Martin Bjerregaard, der er kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Lokalpolitiet tager imod henvendelser på telefon 1-1-4

Du kan se Helene-Maria Jørgensen efterlysning her:

Signalement af gerningsmanden:

Cirka 180 centimeter høj, almindelig af bygning og omkring 30-40 år gammel. Han var lys i huden og talte dansk. Han var iført sort joggingtøj med hætte og sorte støvler.

00:34 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App