Otte selskaber vil anlægge Kriegers Flak

Foto: TV ØST

Kriegers Flak skriver vindmøllehistorie. Aldrig har så mange selskaber budt på at bygge en vindmøllepark.

Der var ansøgerrekord til Kriegers Flak-projektet, da fristen for kort tid siden udløb. Otte firmaer har budt på at få lov til at opføre vindmølleparken, som bliver Danmarks største havmøllepark.

- Det glæder mig meget, at der er hele otte ansøgere til Krigers Flak. Det er rekordmange interesserede, og jeg forventer, at der bliver god konkurrence om at vinde projektet, hvilket forhåbentlig kan presse prisen ned. Udviklingen på havvind viser, at det bliver mere og mere omkostningseffektivt, og at behovet for støtte er gradvist faldende, så det forventer jeg vil fortsætte med Krigers Flak, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt.

Energistyrelsen skal nu i gang med at undersøge, om ansøgningerne lever op til styrelsens minimumskrav og vil så herefter gå i gang med at undersøge tilbuddene nærmere.

Det varer dog længe, før det bliver endeligt besluttet, hvem der skal stå for det store projekt. Det sidste og dermed bindende tilbud skal afgives inden den 8. november 2016.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App