Optimismen bobler på Lolland

Foto: TV ØST

Det lysner rent jobmæssigt efter det er offentliggjort at produktionspladsen for en ny Storstrømsbro skal ligge i Nakskov.

Man kan se fra fortid til fremtid på havnen i Nakskov. I oktober 2010 var Martin Rommel ansat på Vestas’ fabrik, da det blev offentliggjort, at den skulle lukke. Lige ved siden af kan han nu se på det store areal, der skal huse den kommende produktion af bro-elementer til Storstrømsbroen.

-Der kommer til at ske lidt mere, og der kommer til at være noget lidt andet end sandbunker. Det er en god dag for Lolland.

Martin Rommel startede efter lukningen af Vestas-fabrikken egen smørrebrødsforretning. Med bygningen af bro-elementerne håber han at lange lidt mere mad over disken.

- De kommer jo ikke alle sammen. Men det kan jo være, man kan lave nogle firmaaftaler. Det giver i hvert fald noget optimisme om, at nu sker der noget igen.

Hele området ser fremad

Også i Sakskøbing er problemer nu snarere muligheder. Sakskøbing Boligselskab ser nu tomme lejligheder som muligheder at tilbyde de bedre betalte medarbejder på byggeprojekterne ved Storstrømsbroen, Femern forbindelsen og det nye fængsel på Falster.

- Da vi har rummet til det, så kan det jo være, at nogen hellere vil bo her i en lejlighed med udsigt end i en skurby, siger forretningsfører Niels Michelsen fra Sakskøbing Boligselskab.

Boligselskabet vil tilbyde en pakkeløsning med både lejlighed, tøj- og linnedvask og rengøring – og til priser billigere end hotellerne.

- Vi vil ikke have tomme lejligheder, og så gør vi noget aktivt i stedet, siger Niels Michelsen fra Sakskøbing Boligselskab.

Præcist hvor mange af arbejdspladserne ved Storstrømsbroen, der ender i Nakskov, kommer an på, hvilken slags bro, der skal bygges. Men med bro, Femern og fængsel, så vælter arbejdspladserne ind over Lolland og Falster fra 2016, når byggerierne for alvor går i gang.

[video:videonode:219436]

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App