Olsen indkalder Kahlenberg og Sisto til landsholdet

Arkiv Foto: TV ØST

Thomas Kahlenberg får comeback på det danske landshold, mens Pione Sisto rykker op fra U21-landsholdet.

Fodboldtræner Morten Olsen har lørdag udtaget superligaspilleren Thomas Kahlenberg og Pione Sisto til EM-kvalifikationskampen mod Portugal torsdag i næste uge og venskabskampen mod Frankrig tre dage senere. 

Det oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU).

Spillerne er blevet udtaget på vidt forskellige baggrunde. 

Pione Sisto var udtaget til seneste landsholdssamling og bliver hevet op fra U21-landsholdet i denne omgang, mens Thomas Kahlenberg blot har fået et pokal- og supaligahop for Brøndby efter et halvt års skadepause.

- Vi er klar over, at kahlenberg ført netop er kommet tilbage til Brøndby, og han er da heller ikke udtaget som en starter.

- Men samtidig har han tidligere vist, at han er en spiller, der med sine indhop kan være kampafgørende - og så giver han utrolig meget til holdet med sin store erfaring og rutine, siger Morten Olsen. 

- Omkring Pione har vi haft en tidligere aftale om, at han kunne komme op på A-landsholdet fra U21-landsholdet - en aftale vi nu har valgt at gøre brug af, siger landstræneren. 

Torsdag scorede Pione Sisto for FC Midtjylland, da klubben vandt 3-1 over Club Brugge i Europa League. 

I stedet for Pione Sisto har U21-landstræner Niels Frederiksen udtaget Brøndbys Andrew Hjulsager til holdets to EM-kvalifikationskampe mod Wales og Bulgarien. 

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App