Ø-boerne på Fejø er vrede over en reduceret færgefart, og de demonstrerer onsdag eftermiddag foran Lolland rådhus.
Baggrunden for øboernes vrede er, at færgefarten på grund af personalemangel går fra halvtimesdrift til kun at sejle hver tredje time. Personalemanglen skyldes ifølge øboerne, at færgefarten ikke vil betale konkurrencedygtige lønninger til de ansatte.
- Der er tale om kraftige serviceforringelser med ventetid og ekstrem lang akutbetjening ved sygdom-ulykke, siger Tom Petersen, som er næstformand i Fejøforeningen.
- Som indfødt ø-bo har jeg oplevet mange ting med først Ravnsborg Færgefart og nu Lolland færgefart, og det er bare blevet værre og værre gennem tiderne med udsultning af vores vigtige livsnerve til øerne i Smålandsfarvandet.