Odsherred vil bryste sig med Solvognen

Arkivfoto Foto: TV ØST

Byrådet i Odsherred har afsat 500.000 til at markere det sted, hvor solvognen blev fundet

Fundet af Solvognen fra 1400 f.Kr. er et af landets vigtigste bronzealderfund. Alligevel er fundstedet nu blot markeret med en pæl i jorden.

Men det vil byrådet i Odsherred have lavet om på. De har derfor bevilget 500.000 til Geopark Odsherred, så de kan få fundstedet af Solvognen frem i lyset.

- Det vil dels være en god opfølgning på Odsherred Kulturhistoriske Museums udstilling om Solens land og dels have en fin sammenhæng med formidlingen af Geopark Odsherred, lyder det fra Jesper Koch (S), Odsherred byråd.

Solvognen blev fundet i 1902, da der blev pløjet for første gang i Trundholm Mose. Originalen kan ses på Nationalmuseet i København. Men nu skal der altså også være noget at komme for i Geopark Odsherred.

Målet er, at der skal skabes en moderne teknologisk udstilling på det sted, hvor Solvognen blev fundet.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App