Odsherred bliver mørkelagt

Foto: TV ØST

Al belysning i kommunen slukkes i en time lørdag den 29. marts som led i en verdensomspændende klimakampagne.

Lørdag den 29. marts bliver hele Odsherred mørkelagt og fuldstændig sort.

Kommunen slukker nemlig al belysning som led i den internationale klimakampagne, der hedder Sluk Lyset og det vil være en enkelt time fra klokken 20.30-21.30, at kommunen går i sort.

Odsherred har tidligere deltaget i Verdensnaturfondens globale klimakampagne  ”Earth Hour”og er igen med, når millioner af mennesker i over 7000 byer verden over slukker lyset og dermed sender et signal om politisk handling.

 - Vi vil gerne bakke op om kampagnen for at skabe opmærksomhed om, hvad vi hver især kan gøre for at begrænse udledningen af CO2 og dermed være med til at gøre noget for klimaet, siger borgmester Thomas Adelskov (S) i Odsherred.

Sidste år deltog 52 af landets 98 kommuner samt 190 danske virksomheder.

Du kan se mere på www.sluklyset.dk.

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App