Nyt underskud på gældsramt skole

Foto: TV ØST

Den gældsramte Holmegaardskole i Fensmark ved Næstved går et nyt millionunderskud i møde i år, og det betyder en samlet gæld på 5,8 millioner kroner.

Tallene på Holmegaardskolens bundlinje har længe være blodrøde, og med et nyt merforbrug på vej i skoleåret 2013/2014 på 1,5 millioner kroner, øges det samlede underskud til 5,8 millioner kroner. Det skriver Sjællandske.

Allerede i skoleåret 2007/2008 kom skolen ud med et underskud på 2,6 millioner kroner, året efter voksede det tal til 6,5 millioner kroner, og selv om gælden efterfølgende faldt en smule, ser det nu ud til at lande på 5,8 millioner kroner.

- Jeg har gennemgået hele budgettet, og jeg har fået en anden til at se det igennem, og han er kommet til det samme resultat, siger Lars Nedergaard, der er midlertidig leder på skolen, efter at 2 ledere indenfor få måneder har forladt jobbet på skolen.

Kortere snor

Årsagen til den store gæld er ifølge avisen dårlig budgetplanlægning, og det er hovedsageligt udgifterne til personalet, der har været for store. Og det får Næstved Kommune til at holde bedre øje med den skrantende skole.

- Nu bliver snoren kortere. Vi har set over- og underskud helt oppe på 18-19 procent. Det er alt for meget, lyder det fra Søren Dysted (S), formand for børne- og skoleudvalget i Næstved Kommune.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App