Nye broer skal få handicappede ud at sejle

Nakskov Fjord er nu tilgængelig for handicappede og gangbesværede. 8 nye broer betyder, at de kan sejle rundt i fjorden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nakskov Fjord er Danmarks 1. handicapvenlige fjord. 

I hvert fald hvis man spørger folkene bag 8 nye broer, der gør det muligt for handicappede og gangbesværede at sejle med rundt i fjorden.

De blev indviet onsdag eftermiddag på Langø Havn, og både indbyggere i Langø, Lolland Ældreforening, turistforeningen og kommunen var mødt op. 

Før havde de, på grund af måden, broerne var udformet på, ikke mulighed for at komme ombord på en båd.

Men nu er der bygget en ponton forenden af en fast bro, der betyder, at pontonen kan hæve og sænke sig efter høj- og lavvande. Så sætter man et fast aluminiumsstykke mellem ponton og båd, og så kan for eksmpel kørestole køre ombord.   

De 8 nye broer er sat op i Langeø, Enehøje, Albuen, Vejlø, Slotø, Hestehovedet og to i Nakskov. De har tilsammen kostet 1,15 millioner kroner.  


Nyhedsoverblik