Ny uddannelse på vej

Foto: TV ØST

Unge med en svag afgangsprøve får nu mulighed for at gå på Kombineret Ungdomsuddannelse, der er et nyt tiltag, som skal hjælpe eleverne på rette vej.

Kombineret Ungdomsuddannelse Vestsjælland er navnet på det nye tiltag, som fra sommeren 2015 kan blive en realitet.

Sjællandske skriver, at ansøgningen om at oprette den nye uddannelse er sendt til Undervisningsministeriet, og at de første elever formentligt kan begynde næste år.

Uddannelsen henvender sig til unge med en svag afgangsprøve, der ikke umiddelbart giver adgang til gymnasiet eller en erhvervsskole. Det vil sige typisk unge, som ikke får 2 i dansk og matemattik. På et toårigt forløb får de mulighed for styrke deres faglige niveau, der ligger over 10. klasses niveauet.

De unge behøver ikke have klarlagt, hvilken retning de vil i uddannelsesmæssigt, og med den kombinerede ungdomsuddannelse i hus kan de komme ind på grundforløb 2 på erhvervsskolerne eller sosu-skolen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App