Nu skal 26 sjældne veteranbiler under hammeren

00:38

Den unikke samling veteranbiler, som i sidste måned blev fundet i en lade på en gård ved Slagelse, skal tirsdag aften sælges til højestbydende på auktion.

I aften går det løs, når de 26 veteranbiler fundet i Boeslunde går på auktion hos Campen Auktioner, der ligger i Helsted nord for Randers.

Den18. oktober begyndte samlere over hele verden allerede at glæde sig, da auktionshuset kunne offentliggøre det enorme fund, som de havde gjort i laden på en gård ved Slagelse. I mere end 30 år stod de 26 veteranbiler gemt væk i laden. Pludseligt døde ejeren, som på et tidspunkt ellers havde planer om at lave et bilmuseum. Det blev dog aldrig til noget og i aften kommer de sjældne biler fra både 20’erne og 30’erne så til salg.

Ifølge auktionshuset har de mærket en kæmpe interesse for bilerne de seneste par uger. Blandt andet for en sjælden Ford-T og generelt forventes aftenens salg at blive ret så indbringende. 

Auktionen begynder tirsdag eftermiddag og du kan se mere i aftenens udsendelse på TV ØST klokken 19:30. 

Klik øverst på siden for at høre Annette Kjær, der er PR og Marketingchef hos Campden Auktioner fortælle om den enorme interesse for bilsamlingen. 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App