Novo og Statoil lagde pres på transportministeren

Kalundborg virksomhederne har sammen med Kalundborg Kommune lagt pres på trafikudvalget og Transportministeren for at få den motorvejsudvidelse, der nu er på vej

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I et brev stilet til medlemmerne af trafikudvalget den 20. januar 2009 januar skrev virksomhederne, at motortrafikvejen mellem Holbæk og Kalundborg er en "klar hæmsko for anlæggenes fortsatte udvikling i området".

- Vi har lagt pres på for at få denne her motorvej gennem, for det har betydning for vores muligheder for at rekruttere nye højtuddannet medarbejdere, siger produktionschef i Novo Zymes Jens Møller Nielsen i dag til TV2 ØST.

Statoil-Hydro, Novo Nordisk A/S og Novozymes har sammen med Kalundborg Kommune lobbyet for motorvejen, og Transportminister Lars Barfoed medgiver at der bliver lyttet når det tunge erhvervsliv ytrer ønsker:

- Det er ikke virksomhederne alene, men det er klart at vi tager deres ønsker med i det store perspektiv. Der er en meget positiv erhvervsudvikling i gang i Kalundborg. Der er en dybvandshavn og vi vil gerne have mere gods til den havn, siger Transportministeren til TV2 ØST.

Vedligeholdelseschef i Statoil-Hydro Claus Koch er glad for at ministeren lytter:

- Til raffinaderiet bruger vi mange eksterne service-leverandører, og nu får de bedre mulighed for at slå sig ned i Kalundborg området, det giver bedre vilkår for os, siger han.


Nyhedsoverblik