Nonbo ude af Folketinget

Foto: TV ØST

Karsten Nonbo (V) er ude af Folketinget, mens Louise Schack Elholm beholder sin plads efter nervepirrende stemmeoptælling.

Efter 17 år som folketingsmedlem er det slut for Karsten Nonbo (V). Hans personlige stemmetal rækker til en plads denne gang. De personlige stemmer lå utroligt tæt og først ved optællingen af sidste kreds stod det klart, hvem de fem folketingsmedlemmer fra Venstre i Sjællands Storkreds blev. Inden afgørelsen var Nonbo ikke klar til at smide håndklædet helt i ringen, selv om han erkendte, at det så svært ud.- Du får mig ikke til at stå og græde. Hvis jeg er ude, er jeg ude, og hvis det viser sig, at jeg er inde, så kan vi jo snakkes ved igen om et par timer, siger Karsten Nonbo til TV ØSTs valgcafe fredag eftermiddag.- Jeg tror jeg ender lige udenfor, og hvis det sker, så kan vi gifte os igen og få et samliv, har jeg sagt til min kone, siger Nonbo.Flere store navne udeHan er dog ikke den eneste, der er ude. Også partifæller som Flemming Damgaard Larsen, Benedikte Ask Skotte og Vibeke Nørly opnår ikke en plads i Folketinget, mens Louise Schack Elholm kom med på det yderste mandat med 3185 personlige stemmer i alt. - Jeg er jo selvfølgelig enormt glad og taknemmelig over, at jeg kan få lov til at blive genvalgt. Det en stor lettelse. Jeg har knoklet for det igennem så lang tid, lød det fra Louise Schack Elholm umiddelbart efter nyheden om, at hun kommer ind.Venstres Lars Løkke Rasmussen, Jacob Jensen, Marcus Knuth og Bertel Haarder er også valgt til Folketinget. I alt får partiet fem mandater i Sjællands Storkreds. Og Karsten Nonbo. han skal nyde sit otium.



- Fremgang varer ikke evigt, og vil du med på opturen, må du også tage nedturen. Nu skal jeg indhente alt det, jeg har været misundelig over ikke at have nået. Jeg skal være morfar på fuld tid, og så har jeg selvfølgelig stadig mine opgaver i byrådet, siger Karsten Nonbo.



- Det er selvfølgelig vemodigt, men jeg glæder mig over de 17 år, jeg har haft i Folketinget, for første gang var det en stor overraskelse, at jeg kom ind, fortsætter han.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App