NK-Forsynings kunder går til Forbrugerrådet

Utilfredsheden mod NK-Forsynings sponsorat til den nye superarena i Næstved vokser, nu har forsyningsselskabets kunder skrevet til Forbrugerrådet.

NK-Forsyning har valgt at bruge 12,5 millioner kroner på markedsføring, heraf bliver 4 millioner kroner doneret til den nye superarena i Næstved. Men det har vakt forundring hos kunderne i Næstved Kommune.

- Som borgere i Næstved Kommune er vi stavnsbundet til at aftage NK-Forsynings tjenesteydelser. Vi har til dato glad og gerne betalt for NK-Forsynings tjenesteydelser. Vores tilfredshed har til dato været baseret på en forventning om, at NK-Forsynings drifts- og anlægsudgifter alene angår forhold, som 100 % relaterer til selskabets formål. Sådan skriver to kunder til Forbrugerrådet.

Forsyningsselskabet har efter et aktiesalg fået en formue på 60 millioner kroner. Af den formue vil de blandt andet donere 4 millioner til den nye arena. Men forsyningsselskabet er kommunalt ejet. Beboerne forstår derfor ikke, hvilken gevinst et kommunalt ejet selskab, der ikke er i en konkurrencesituation får ved sponsoraktiviteter.

Læs også: Arena får 4 mio. kr. fra forsyningsselskab

Arena har været i økonomisk modvind

Den nye superarena, der havde officiel åbning den 17. november, har haft økonomiske problemer forud for åbningen, hvor halformanden og ledelsen bag projektet har haft svært ved at finde nok sponsorer. Næstved Kommune har derfor flere gange været nødt til at spytte flere penge i projektet. Derfor kritiserer kunderne, at NK-Forsyning nu hjælper med finansiering af hallen.

- Det er åbenlyst, at NK-Forsyning med sin sponsorbeslutning har foretaget en maskeret udlodning af selskabets formue for dels at tilgodese Næstved Kommunes behov for flere penge til den løbske økonomi i Næstved Arena og dels at undgå en statsafgift på 40 % i henhold til Stoploven, sådan skriver to kunder i et brev til Forbrugerrådet.

Forsyningsselskabet skriver i pressemeddelelsen, at pengene ikke kan anvendes til hverken takstnedsættelser i NK-Vand A/S eller NK-Spildevand A/S. Derfor har de valgt at donere dem til den nye hal.

Læs også: Kritik af arenastøtte: DF i protest

TV ØST har tidligere snakket med borgmester Carsten Rasmussen om, hvad den nye sponsoraftale betyder for kommunens tilskud. Interviewet kan ses i videoen herunder.

03:09 Luk video

Carsten Rasmussen, den 27. oktober.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App