Nedblæst kirketag og oversvømmelse

Foto: TV ØST

Selvom regionen i denne omgang blev sparret for store skader, har det alligevel været en travl nat for brandvæsen og Falck. Flere steder betød blæstvejret skader på både huse og biler.

Særligt Kalundborg har været plaget af stormskader. Ved Vor Frue Kirke, der i øjeblikket er under renovering, kunne et stillads ikke modstå vindstødene. En plade fra stilladset rev sig løs og styrtede ned i et hus i Præstegade.

 

- Pladen røg videre ned i en bil og knuste bagruden. Vi var nødt til at afspærre gaden, og advare folk mod at gå ud, fortæller Indsatsleder ved Kalundborg Brand og Redning, Gert Jürgensen.    

         

Senere på natten var den gal igen, da Vestre Havnevej på grund af forhøjet vandstand blev oversvømmet og måtte afspærres af Falck. Vandet har dog trukket sig tilbage, og afspærringen vil blive fjernet i løbet af formiddagen.  

 

På Køgevejen mellem Ringsted og Køge måtte Falck rykke ud for at fjerne et væltet vejtræ. Da mandskabet nåede frem, var en personbil kørt frontalt ind i træet, men føreren havde forladt bilen, og der var ingen tegn på personskade, oplyser vagthavende redningsleder ved Falck. Både bil og træ er nu blevet fjernet.            

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App