Næstved mister profil

Foto: TV ØST

Næstved Boldklub må efter nytår vinke farvel til deres største profil, Kristoffer Munksgaard.

Næstved-holdet må fremover klare sig uden Kristoffer Munksgaard, der skifter til 1. divisionsklubben HB Køge. Den målfarlige fløjspiller har skrevet under på en 2 1/2 årig kontrakt.

- Det væsentligste for mig er, at bevæge mig fremad et skridt ad gangen. Jeg vil rigtig gerne fortsætte den udvikling, jeg har haft i min tid i Næstved. Og jeg synes, at HB Køge var et rigtig fint spring i den rigtige retning, siger Kristoffer Munksgaard.

Kristoffer Munksgaard har scoret ni mål i efterårssæsonen, og er derfor en af de vigtigste årsager til, at Næstved overvintrer på 2. pladsen i 2. division vest. Og spilleren har også blandede følelser i forbindelse med skiftet.

- Det har været lidt specielt, for jeg har været utroligt glad for min tid i Næstved. Så det er lidt vemodigt, at skulle forlade klubben, men jeg følte mig også klar til at komme ud og blive udfordret på lidt højere niveau, siger han.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App