Næstved jagter fænomenalt forår

Der skal et forrygende forår til, hvis Næstved skal nå målet om at komme i 1. division. Hele 8 point er der op til FC Roskilde og oprykningspladsen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Meldingen fra Næstvedlejren er klar.

- Så længe muligheden er der, tror vi alt det vi kan på oprykning. Og det bliver vi ved med, fastslår cheftræner Preben Christensen.

Med 8 point op til FC Roskilde, der lige nu topper 2. division Øst, og dermed indtager oprykningspladsen, skal der nærmest et forårsmirakel til, hvis det skal lykkes for de grønne.

- Vi skal jagte tæt på maksimumpoint her i foråret. Det bliver svært, men vi tager gerne en svær udfordring op, siger Preben Christensen.

Næstvedgenserne fik da også den drømmestart på forårssæsonen, de havde håbet på. På Østerbro Stadion hentede sydsjællænderne 3 point ved at besejre B93 med 1-0. 

- Det er rigtigt vigtigt. Forårspremierer er altid svære, så det er godkendt at vinde 1-0, lød det efterfølgende fra Patrick Hansen, der scorede kampens eneste mål.

Næstveds næste kamp er den 6. april, hvor Nordvest FC kommer på besøg.


Nyhedsoverblik