Næstved-besparelser ender på ministerens bord

Foto: TV ØST

De store nedskæringer på Neuropædagogisk Center i Næstved ender nu på ministerens bord.

Næstved Kommunes store besparelser på Neuropædagogisk Center på Obovej i Næstved ender nu på social-, børne- og integrationsminister Manu Sareens (R) bord.

Det sker efter at SF på Christiansborg er gået ind i sagen, og stiller ministeren en række spørgsmål i sagen.

Henvendelsen kommer efter, at alle partier i Næstved Byråd undtagen Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti forleden stemte for besparelsen på centeret.

SF spørger blandt andet ministeren, om han ikke mener, at Næstved Kommune svigter sit forsyningsansvar overfor udsatte borgere i kommunen ved at give borgerne et andet tilbud end det, som de oprindeligt er visiteret til.

Besparelserne på Neuropædagogisk Center på Obovej løber op i omkring fire millioner kroner.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App