Den danske motorcykelkører Thomas Harding døde søndag som følge af et styrt under et løb i Padborg
Thomas Harding mistede ifølge arrangørerne herredømmet over sin motorcykel og ramte et autoværn i høj fart. Herefter blev han ramt af sin motorcykel.
Løbet blev stoppet straks efter uheldet, og banens læger samt officials var hurtigt fremme for at hjælpe den forulykkede kører.
Han blev fløjet til hospitalet i Flensborg, men hans liv stod ikke til at redde.
Thomas Harding kommer fra Slagelse og var netop fyldt 41 år.
- Vi husker Thomas Harding som en stor sportsmand, som der altid har stået stor respekt om, såvel på det sportslige plan som på det personlige, hvor han har gjort et stort arbejde for motorcykelsporten, skriver Dansk Automobil Sports Union i en pressemeddelelse.