Mors kræft kan være arvelig

Har jeg arvet min mors kræftsygdom? Det spørgsmål vil flere og flere gerne have svar på her i regionen. Bettina Grønkjær på 43 år var en af dem, der startede tendensen for tre år siden.

Hendes mor var lige blevet opereret for brystkræft, da Bettina Grønkjær valgte at få at vide, om hun havde arvet risikoen for at få kræft. 

- Nogle gange, når man mærker hernede i underlivet, at der er noget, så tænker man da, om der er noget, siger Bettina Grønkjær. 

Tanken om den arvelige bryst- og æggestokkræft er altid i hendes baghovede, for kræft er meget udbredt i familien. Bettina Grønkjærs mor har haft brystkræft, morens søster har haft brystkræft og hendes to brødre er døde af kræft.

På Klinisk Genetisk afdeling på Rigshospitalet oplever lægerne, at stadig flere kvinder er opmærksomme på deres risiko for at have arvet deres mors bryst- eller æggestokkræft.

- Det er da helt klart også en tendens i tiden, at man gerne vil vide så meget som muligt, man vil gerne forebygge sygdomme , leve sundt og man vil gerne gøre så meget som muligt, for at få et langt og godt liv, siger afdelingslæge på Klinisk Genetisk afdeling, Mette Klarskov Andersen.

I 2004 blev 53 kvinder fra landsdelen undersøgt. Det tal er steget støt årene efter. I år forventes 145 kvinder at få undersøgt, om de har arvet bryst- eller æggestokkræft.

Ca. 85 % af de undersøgte har en øget risiko for kræft og kan derfor få forebyggende undersøgelser.

- På Rigshospitalet fik jeg at vide, at jeg ikke har nogle af min mors kræftgener og så ville man holde tjek med mig en gang om året. Her bliver jeg scannet på Næstved sygehus for at se, om der er noget og det har jeg det godt med, siger Bettina Grønkjær.

Selvom Bettina ikke havde arvet genet for kræft af sin mor, er hun i risikogruppen for at få sygdommen, da så mange i familien har haft det. Hun går derfor til undersøgelse en gang om året.

Hospitalet kan enten teste arveligheden ved at lave en gentest eller ved at se på familiens sygdomshistorie. Men det er ikke alle, der kan få lov at blive testet, selv om der er kræft i familien.

- Det er ikke nok - selvom det er slemt nok for den enketle familie - at der er en, der har fået kræft, der skal gerne være flere, med mindre det er en meget ung. Det er noget, man kan spørge sin egen læge om, om det er relevant, siger Mette Klarskov Andersen.

Hver tiende kvinde får brystkræft på et tidspunkt i sit liv, hvor mange, der arver det, ved man ikke. 

I hele Bettina Grønkjærs familie er fire blevet testet, men Bettinas søster var meget skeptisk, om hun ville have vished om en mulig kræftsygdom.

- Hun ville ikke. Hun havde det svært for tænk nu, hvis der var noget, hvis hun havde arvet et kræftgen fra min mor. Hvad så? Kunne det bryde ud? Det kunne hun slet ikke forholde sig til over hovedet, siger Bettina Grønkjær om sin søsters svære beslutning.  

Efter et år fik søsteren lavet testen. Men det er noget, man skal overveje nøje i familien.

- Hvis man laver gentest og man i familien finder en genforandring, så får man også en viden om de andre familiemedlemmer. Det vil sige, at så kan man regne ud, at hvis jeg har genet, så er der 50% risiko for at min søster også er bærer, siger Mette Klarskov Andersen.

Hverken Bettina eller hendes søster bærer genet for kræft og de er nu begge glade for visheden.

- Nu ved jeg, at der bliver holdt ekstra øje med mig og det har jeg det godt med. En gang om året er jeg på Næstved sygehus og får at vide, at der ikke er noget, det har jeg det godt med, siger Bettina Grønkjær.  

Både Bettinas og søsterens døtre vil om nogle år begynde til undersøgelser.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App