Mor og søn til tjek på skadestuen efter brand

Foto: TV ØST

En mor og hendes 19-årige søn måtte natten til fredag på skadestuen, efter at der udbrød brand i deres stue. Sønnen har brandsår, mens moren er røgforgiftet.

Af uvisse årsager opstod der natten til fredag pludselig brand i en villa i Ørslev ved Vordingborg. Klokken var 00.48, da brandvæsnet fik meldingen om ild i huset på Ørslevvej.

Her var de gået ild i en dyne eller et tæppe i sofaen. En kvinde, der befandt sig på første sal, lugtede røg og fik vækket sin 19-årige søn, der ligeledes befandt sig ovenpå. Han begyndte resolut at kaste de brændende ting ud af vindue, hvilket resulterede i, at han fik nogle mindre sår og skrammer. Hans mor fik en del røg, og begge blev derfor kørt til sygehuset i Nykøbing Falster, fortæller politiassistent Mads Justesen fra lokalpolitiet i Vordingborg.

Huset har fået røg- og sodskader, og teknikere skal i løbet af fredagen undersøge stedet for at blive klogere på, hvad der er årsag til branden.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App