Mørkøv skød julen i gang med optog

Foto: TV ØST

Mørkøv var i weekenden fyldt med juleglade mennesker, som i optog snoede sig gennem byen med trommer, fløjter, trompeter og heste.

Lørdag genlød hele Mørkøv af trommer, fløjter og trompeter, da juleoptoget med Holbæk Garden i spidsen gik gennem byen. Efter garden fulgte julemanden og julemor i hestevogn med islænderheste forklædt som rensdyr.

Byens borgere var med til at sørge for julestemningen. En stor del var med i fakkeltoget, og bagerst kørte byens frivillige brandkorps med blå blink.

I alt 315 personer deltog i optoget, heraf 42 fra Holbæk Garden, 16 heste med ryttere, 17 barnevogne og i alt 78 børn. Optoget startede turen på plejehjemmet Rosenvænget og gik op gennem byen forbi Dagli’ Brugsen og tilbage ad hovedgaden til Den Gamle Købmandsgård. hvor  Julemarkedet var åbent fra klokken 10-16.

På vej til at blive en tradition

På pladsen foran julemarkedet gav garden ekstranumre i helt forrygende stil. De unge musikere dansede, mens de spillede i en halv time, og så skulle julemanden på banen. Han tændte det 10 meter høje juletræ og underholdt børnene.

Juleoptoget, som arrangeres af Borgerforeningen, er med sit kun andet år på bagen på vej til at blive en fast tradition i Mørkøv og en festlig optakt til julemåneden.

Her kan du se video fra noget af dagen:

03:53 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App