Mistænkt krigsforbryder fra Sorø lever stadig

Den tidligere irakiske hærchef, der trods anklager om krigsforbrydelser i 2004 forsvandt fra sin bolig i Sorø, udgiver nu en bog.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Han står anklaget for krigsforbrydelser mod menneskeheden i sagen om et massedrab på op mod 100.000 kurdere.

Men bortset fra et læserbrev i en irakisk avis i 2004 har den irakiske hærchef Nizar al-Khazraji ikke givet lyd fra sig, siden han i marts 2003 pludselig forsvandt fra sin bolig i Sorø på Sjælland.

Hærchefen var i Danmark på det meget omstridte såkaldte tålt ophold og forsvandt angiveligt, da han var ude og ryge en cigaret. Flere medier har siden beskrevet, at hærchefen blev hjulpet ud af Danmark af amerikanerne, der tre dage senere invaderede Irak, men oplysningerne er aldrig blevet bekræftet.

Nu har den efterlyste hærchefen udgivet en omfattende bog om sit liv, og den i dag 75-årige hærchef er fortsat i live, bekræfter manden, der hjalp ham med bogen, skriver Jyllands-Posten.


Nyhedsoverblik