Middelaldercentret vil have fabeldyr til 36. mio.

Foto: TV ØST

Middelaldercentret er i gang med at rejse penge til en ny hal.

En 1000 kvadratmeter stor hal med udendørsarealer og middelalderens fabeldyr til 36 millioner kroner.

Det er, hvad Middelaldercentret i Nykøbing Falster har planer om at udvide med. Det skriver Folketidende.

Ombygningen kræver, at Guldborgsund Kommune bidrager økonomisk, selvom Middelaldercentret har rejst nogle af pengene.

- Vi har forhåndstilsagn fra en fond, som vil give over tre fjerdedele af det samlede beløb, hvis vi kan få et par fonde mere med, som vi også allerede har kontakt til. Men det hele står og falder med, om vi kan få Guldborgsund Kommune til også at bidrage økonomisk. Fondene kræver et kommunalt blåstempel af projektet, siger Middelaldercentrets bestyrelsesformand, Anders Høiris, til Folketidende. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App