For meget negativt om Udkantsdanmark

Hele 6 ud af 10 personer er trætte af den negative omtale om Udkantsdanmark. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Tuborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lolland-Falster Lovestorm er et godt eksempel. En bevægelse mod den negative omtale om Udkantsdanmark. For 60 procent af befolkningen er trætte af den negative omtale om Udkantsdanmark, Vandkantsdanmark eller Udsigtsdanmark, som det også er blevet kaldt. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Tuborg.

For nylig har Tuborg lanceret deres kampagne "Grønne byer", der skal sætte fokus på de mindre byer og gøre op med den negative omtale.

- I vores kampagne ”Grønne Byer” ønsker vi at gøre op med det negative fokus på de danske provinsbyer. Vi hylder mangfoldigheden og anerkender, at der kan være sjovt og dejligt at bo i alle typer byer og samfund, siger Malin Gardeström, der er Brand Manager i Tuborg, i en pressemeddelelse.

By på dåse

Det er især beboerne uden for de store byer, der ikke kan nikke genkendende til billedet af Udkantsdanmark. 72 procent af dem, der ikke bor i bymæssig bebyggelse, siger, at mediernes billede er for negativt. Det samme svarer kun 46 procent af indbyggerne i Hovedstaden, viser undersøgelsen. Derfor udfordrer Tuborg myten om Udkantsdanmark ved at sætte 70 bynavne på deres dåser. 

Tuborg har i forbindelse med kampagnen også startet en afstemning, hvor indbyggere fra alle landets byer, kan stemme deres by til tops i konkurrencen om at få Tuborg ud og levere øl til hele byen på det lokale værtshus. Og her lægger de små byer sig ikke ned.

- Det er især de mindre byer, som virkelig får mange stemmer, når man sammenligner indbyggertal. Det viser med stor tydelighed det sammenhold og den stolthed, der hersker i disse samfund. Folk i disse byer har stor kærlighed til deres hjemstavn, siger Malin Gardeström.

I alt var der seks byer, der vandt konkurrencen. Det var Aalborg, Odense, Kolding, Tune og ikke mindst de to byer på Falster Moseby og Horbelev. 


Nyhedsoverblik