Mand truede med oversavet jagtgevær

Foto: TV ØST

Politiet skød med tåregas, før lejlighed i Ringsted blev stormet.

Politiet i Ringsted tilkaldte i nat hjælp fra den særlige beredskabsafdeling i København, da en lejlighed blev stormet og en mand bevæbnet med et oversavet jagtgevær anholdt.

Den 28-årige havde kort efter klokken et i nat truet to unge kvinder i lejligheden med våbnet. Det var kulminationen på en episode, hvor de to kvinder også blev udsat for vold.

Under tumulten så de to kvinder deres snit til at flygte fra lejligheden. Og de alarmerede politiet.

Ordensmagten tog ingen chancer. Der blev tilkaldt ekstra mandskab, og der blev skudt tåregas ind i lejligheden, inden politiet trængte ind.

Vagthavende ved politiet i Køge oplyser, at selve anholdelsen i øvrigt foregik stille og roligt.

Manden bliver senere i dag fremstillet i grundlovsforhør.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App