Mand nedlagde lysmast med bil

En 26-årig mand blev mandag aften anholdt for at køre bil i påvirket tilstand, efter at vidner havde set ham nedlægge en lysmast i Nykøbing Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det kostede heldigvis kun en lysmast og ikke nogen levende væsner skader, at en 26-årig mand mandag kørte rundt i Nykøbing Falster i påvirket tilstand.

Klokken 22.12 blev han anholdt på Kringelborg Alle, efter at vidner havde set ham køre ind i lysmasten i krydset Vesterskovvej/Østre Alle.

Ud fra vidnernes beskrivelse af bilen, fandt politiet den 26-årige mand, der virkede påvirket af stoffer. Han havde 58,5 gram hash i lommen, som han blev sigtet for at have på sig. Derudover blev han sigtet for at køre i påvirket tilstand.


Nyhedsoverblik