Mand fundet død ved kirke

En mand blev torsdag morgen fundet død på kirkegården ved Aastrup Kirke på Østfalster. Politiet mener ikke, at der er tale om en forbrydelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selv om det ikke er ualmindelig med døde personer på en kirkegård, gjorde graveren ved Aastrup Kirkegård på Østfalster alligevel et usædvanligt fund torsdag morgen.

Ved otte-tiden fandt han en død mand på kirkegårdens jord. Det skriver folketidende.dk.

Området blev afspærret af politiet, der lavede undersøgelser på stedet, men til sidst fastslog, at der ikke ligger en forbrydelse bag dødsfaldet.

Det vil den næste tid blive undersøgt, hvad der er årsagen til, at manden døde.

En bisættelse i kirken måtte udskydes som følge af fundet. Den kunne dog gennemføres som planlagt samme dag - blot lidt senere end først planlagt.

 


Nyhedsoverblik