Lunt år sender penge retur til varmekunder

Foto: TV ØST

6000 kunder hos SK Forsyning i Slagelse og Korsør kan se frem til at dele 20 millioner kroner.

Der er penge på vej tilbage til varmekunder i Slagelse og Korsør. Det skriver Sjællandske.

Et rekordvarmt 2014 har betydet færre drej på radiatoren, og årsregnskabet hos SK Forsyning viser nu, at der er 20 millioner i overskud til forbrugerne, hvilket svarer til gennemsnitligt 3300 kroner per kunde.

- År 2014 har været historisk varmt, og derfor har kunderne brugt væsentligt mindre varme, end vi har opkrævet via a conto-regningen, siger Jette Søgaard Hansen, kundecenterchef i SK Forsyning.

Først i januar når alle aflæsninger kommet ind, kan selskabet regne ud, hvor mange penge den enkelte husstand skal have tilbage, og så bliver pengene udbetalt i starten af februar.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App