Lolland kan være på vej ud af boligkrisen

Bolighandlen på Lolland er nu langt om længe inde i en positiv udvikling. Og 2016 kan blive et godt år for for området blandt andet i form af befolkningstilvækst, lyder det.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Overalt i landet var der godt gang i bolighandlerne sidste år, viser helt nye tal boligsiden.dk.

Faktisk var der i 93 ud af 98 kommuner fremgang i antallet af hushandler.

Men på Lolland gik man ud af 2015 med en tilbagegang på hele fem procent. Og sådan har det faktisk været de seneste mange år. Men nu tyder meget på, at den negative tendens er ved at vende.

Det skriver DR P4 Sjælland.

- Jeg tror faktisk på, at Lolland ramte bunden i 2015. Hvis vi ser på den tilbagegang, der har været sidste år, så taler vi kun om 15 huse eller lejligheder, der blev solgt færre end året før, siger formanden for Dansk Ejendomsmæglerforening, Torben Strøm.

Flere arbejdspladser til Lolland

Han har derfor en formodning om, at 2016 kan blive året, hvor Lolland vil opleve en befolkningstilvækst. Men det vil kun ske, hvis der bliver tilført nye arbejdspladser til området.

- Hvis Lolland skal vækste, så skal der komme nye arbejdspladser. Det giver nemlig en stor tryghed, at man har fast arbejde og en fast indtægt. Og hvis Lolland ramte bunden sidste år, som jeg tror, de gjorde, så vil vi se en begyndende stabilitet. Men det kræver altså tryghed og fremgang, fastslår Torben Strøm over for DR P4 Sjælland.

Med undtagelse af Lolland, så oplevede samtlige kommuner i Region Sjælland en fremgang i hussalget. Vordingborg Kommune ramte dog et rundt nul, da der blev solgt præcis lige så mange huse og lejligheder i 2015, som der gjorde året før.


Nyhedsoverblik