Lokale frygter ulykke på farlige veje

Foto: TV ØST

Beboere og pårørende er bange for, at der snart sker en ulykke på Rosenkildevej og Valmuevej i Slagelse. Vejene er for smalle og ujævne, lyder kritikken.

Elisabeth Sørensen må næsten dagligt en tur i rabatten på sin vanlige gåtur fra plejecenteret Blomstergården.

- Jeg bliver rigtig utryg, det gør jeg, siger Elisabeth Sørensen.

Vejene omkring Rosenkildevej og Valmuevej, hvor plejecenteret og børnehaven Skovbørnehuset ligger, er så smalle, at beboere og pårørerne frygter, at der snart sker en ulykke.

- Vi er jo bange for, at der skal ske noget alvorligt, inden der er nogen, der gør noget, siger Leif Larsen, der er svigersøn til beboer Elisabeth Sørensen.

I 2012 besluttede Slagelse Kommune at flytte børnehaven til Valmuevej og plejecenteret til Rosenkildevej. I samme omgang lovede Slagelse Kommune, at de ville forbedre vejforholdene, så det ville blive lettere at komme til og fra de to institutioner. Det er dog ikke noget, de har set endnu.

Leif Larsen har, sammen med formanden for Skovbørnehuset Bo Hansen, flere gange skrevet til politikerne i Slagelse Kommune. Første gang var i august 2014, hvor de gjorde opmærksom på, at det er udfordrende og utrygt for de ældre at gå på vejen. De har dog aldrig hørt noget fra kommunen.

- Det kan jo ikke være rigtigt, at vi har nogle folkevalgte, der ikke har lyst til at kommentere på det, vi har skrevet til dem. Jeg siger ikke, de skal komme med nogle forkrommede løsninger eller noget, men de kunne henvende sig og gøre rede for, hvad de tænker og har lyst til at gøre for os, mener Leif Larsen.

Politikerne er godt klar over, at det er en svær situation, men alligevel er forslaget om de forbedrede vejforhold taget af kommunens budget 3 år i træk.

- Det er en alvorlig sag, og det er rigtigt, vi skal have gjort noget ved det her på et tidspunkt. Indtil nu har det været en politisk prioritering ikke at gøre det, men borgerne kommer på det rigtige tidspunkt, så vi kan nå at få talt om, hvorvidt det er et projekt, der skal støttes, siger borgmester i Slagelse Kommune Stén Knuth.

Han lover, at han tager forslaget med i de næste forhandlinger til oktober.

En forbedring af vejene med blandt andet fortov og cykelstier vil koste 5 millioner kroner

30:00 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App