Lokale fisk med millionstøtte lagt på is

Foto: TV ØST

Et projekt, der skulle sikre handel med lokale fisk i Vestsjælland har måttet skrinlægges. Interessen var for lille.

Hvorfor skal fisk fanget omkring de vestsjællandske kyster fragtes til Vestjylland for at komme på auktion – for så bagefter at blive kørt tilbage til supermarkeder og restauranter i Vestsjælland for at blive spist?

Det var et paradoks, som projektet ”Frisk fisk fra hav til forbruger” med omkring en million kroner i støtte fra Udvikling Nordvestsjælland forsøgte at udfordre. Projektet er dog ikke blevet til noget, skriver Nordvestnyt på SN.dk.

Ifølge avisen var interessen for at handle lokale ikke stor nok – hverken blandt fiskere eller hos køberne.

Støttepengene er nu gået tabt, da de ikke kan overføres, oplyses det. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App