Logerende får 12 års fængsel for at dræbe husvært

Foto: TV ØST

Der var enighed mellem nævninge og dommere om at fastsætte straffen til fængsel i 12 år i en sag om drab på en 52-årig kvinde i Holme-Olstrup.

34-årige Søren Reimar Petersen er onsdag formiddag blevet dømt for drabet på sin 52-årige husvært og tidligere svigermor i Holme-Olstrup. Retten i Næstved finder det bevist, at manden 7. juni 2014 kvalte kvinden, og at han havde forsæt til at dræbe.

Der var enighed mellem nævninge og dommere om at fastsætte straffen til fængsel i 12 år.

Af sagen fremgår det, at manden gennem et par år havde boet hos kvinden i et hus på Olstrupvej. Under en diskussion, hvor de begge var påvirket af alkohol, kvalte Søren Reimar Petersen kvinden.

Erkendte vold, men nægtede drab

Efter drabet ringede han selv til politiet og fortalte, hvad der var sket. Manden erkendte at have udøvet vold mod kvinden med døden til følge, men nægtede at have forsæt til drab. Men den forklaring troede et enigt nævningeting altså ikke på.

Retten mente således, at den 34-årige havde forsæt til at dræbe, da han tog halsgreb på hende.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App