Lastbilchauffør sad i kø i næsten tre timer

Sådan var udsigten fra Peter Høyers førehus i godt tre timer onsdag morgen. Foto: Peter Høyer, Haslev Foto: TV ØST

Peter Høyer fra Haslev måtte sidde næsten tre timer i kø sammen med en hel del andre bilister på Vestmotorvejen onsdag morgen.

Vestmotorvejen ved Vemmelev var en nogle timer onsdag morgen spærret. Årsagen var at flere køretøje på grund af glat føre ikke kunne komme op af Vårby Bakke.

Det skabte kø i flere timer på motorvejen. Og for lastbilchauffør Peter Høyer fra Haslev betød det næsten tre timer i kø, hvor trafikken ikke bevægede sig ud af flækken.

- Jeg har været i Odense for at hente en trailer, der skulle køres til Smørum. Da jeg kørte fra Haslev klokken 02.45 sneede det lidt og det var en smule glat, men der var ingen problemer i trafikken. Jeg hentede traileren i Odense og kørt derfra klokken lidt i 5, fortæller Peter Høyer.

Stod stille i tre timer

Pludselig klokken cirka 05.30 gik morgentrafikken fuldstændig i stå.

- Vi holdt helt stille i op mod tre timer, fordi flere lastbiler ikke kunne komme op af Vårby Bakke på grund af det glatte føre, fortæller han.

Så en film

Så for en hel del af Peter Høyers medtrafikanter har formentlig føltes lang - men ikke for Peter Høyer.

- Jeg har lidt kaffe og et fjernsyn i lastbilen. Så jeg så en film, fortæller han.

Han skulle have været i Smørum klokken 7 - men forventer først at være fremme klokken 10, lød det fra Peter Høyer klokken cirka 08.45.

Mogens Larsen har taget billedet herunder af kødannelsen på Vestmotorvejen:

Foto: TV ØST

Kø på E20 Vårbybakke onsdag morgen. Foto: Mogens Larsen

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App