Landsretten har løsladt mistænkt skunkdyrker

Foto: TV ØST

Østre Landsret har valgt at løslade en 52-årig mand, der er sigtet for at stå bag produktion af 2100 skunkplanter og for at have skjult våben.

En 52-årig mand er atter på fri fod, efter at Østre Landsret har omstødt byrettens kendelse om at varetægtsfængsle ham. Det skriver Sjællandske.

9. april blev en landejendom på Marvedevej i Menstrup ransaget. I kostalden fandt politiets specialpatrulje 2100 skunkplanter, som svarer til 137 kilo hash, 2 pistoler, 1 maskingevær og 1 pumpgun samt ammunition, men først 23. maj lykkedes det ordensmagten at finde frem til den 52-årige, som nu er sigtet for at stå bag.

Ikke mulighed for at påvirke

Politiet mener, at der er endnu en gerningsmand i sagen, men vedkommende er endnu ikke fundet. Ifølge advokaturchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Jeanette Wincents Andersen er årsagen til Østre Landsrets løsladelse af den 52-årige noget i retning, af at der ikke er påvirkningsmulighed i sagen.

Den 52-årige er stadig sigtet for ulovlig våbenbesiddelse og skunkproduktion.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App