Kvinde i livsfare efter brand

En 58-årig kvinde er i livsfare efter en brand på et plejehjem i Kalundborg natten til lørdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Personalet på plejehjemmet på Elledvænget slog alarm klokken 2 natten til lørdag, da de lugtede røg på gangen.

Da redningsfolk kom ind i det brændende værelse var der så voldsomme flammer, at det var svært at få den 58-årige kvinde ud. Da det lykkedes at redde kvinden ud af værelset, var hendes tilstand kritisk. Hun blev i første omgang kørt til Holbæk Sygehus, men senere overført til Rigshospitalets traumecenter.

Alle beboerne på plejehjemmet måtte evakueres under branden, men de er ifølge politiet nu tilbage på deres værelser.

Værelset, som kvinden boede i, er totalt udbrændt.

 

 

 


Nyhedsoverblik