Kvinde fik lænset konto for 15.000 kroner

Foto: TV ØST

En kvinde fik stjålet sin pung på en indkøbstur mandag. Kort tid efter blev der hævet 15.000 kroner på hendes konto.

En tyv var hurtig til at hæve, da vedkommende mandag formiddag stjal en pung fra en 76-årig kvinde på indkøbstur.

Kvinden handlede i SuperBrugsen på Vig Hovedgade, da en tyv ved 10.45-tiden snuppede pungen fra hende. Hun opdagede imidlertid ikke noget, men fandt kort tid efter ud af, at der var blevet hævet 15.000 kroner fra hendes konto.

Pungen havde ligget i i et net i kundevognen. Den indeholdt 1600 kroner, kørekort, sygesikringskort, visakort og en notesbog med pinkoder.

Kvinden har oplyst, at tyveriet er sket i grøntafdelingen og har fortalt politiet, at der var mange kunder i butikken på det tidspunkt, men at hun ikke synes, der var nogen, der kom tæt på.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App