Det var kort efter klokken 13, at dyreaffaldet blev tabt på vejbanen i krydset mellem Roskildevej og Østre Ringvej i Ringsted.
- Det er meget glat på en strækning over 200 meter og i krydset. Vi kan ikke helt bestemme, hvad det er, der er blevet tabt på kørebanen, og hvor det kommer fra, fortalte indsatsleder Michael Lohse, Midt- og Sydsjælland Brand og Redning, da de var igang med oprydningen på stedet.
Der er tale om tabt dyreaffald
Politiet var på stedet for at være med til at regulere trafikken. Her fortæller vagtchefen nu, at der formentlig har været tale om noget tabt dyreaffald.
- Vi ved ikke, hvem der har tabt det her dyreaffald. Der er ingen, der har meldt sig til os, siger vagtchefen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Vejen skulle igen være helt farbar igen.